Kommunikation og rådgivning

Tom Carstensen
Uddannet journalist 2006
fra Syddansk Universitet

Nuværende opgaver

Tom har de senere år zoomet ind på podcastproduktion for en række kunder, herunder Nationalmuseet, Loud og kommercielle kunder og små virksomheder.

For Nationalmuseet har han produceret serierne Made in America – når USA forandrer Danmark og Den Dybe Tallerken.

Tom er vært på og producerer podcasts for Sjællandske Medier, podcastserien Selvstændig og hva’ så? samt Autobusiness News podcast

Tom producerer desuden al lyd fra Kongressen, der er Danmarks førende medie inden for amerikansk politik. Det drejer sig om de tre programmer Kampen om Amerika, Kennedyland og POTUS.

P1 Orientering

Tom arbejdede ti år på dette program. Her havde han en række forskellige stofområder og har leveret flere hundrede historier som indslag og livegennemstillinger.

Han dækkede Storbritannien og Irland (herunder den nordirske konflikt) gennem 6-8 årlige reportagerejser. Fra 2012 til 2014 boede han og arbejdede han i London for Orientering.
Tom dækkede i de ti år fast ekstremisme og radikalisering for Orientering og blev i den periode landets førende journalist inden for radikal og ekstrem nationalisme. Han mødte og interviewede i den periode en stor del af Europas yderste højrefløj – herunder grupper og partier i Frankrig, Storbritannien, Sverige. Holland, Belgien, Tyskland, Ungarn og Tjekkiet.

Et udsnit af grupper og partier, han var helt tæt på kan ses her.

P1 Dokumentar

Tom har produceret en række programmer for P1 Dokumentar. Blandt andet Nordfronten om den nazistiske nordiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelse, hvor han den eneste danske journalist blev inviteret helt indenfor i bevægelsen, der i Finland er klassificeret som en terrorgruppe, og hvor et toneangivende dansk medlem i 2020 midt under optagelserne blev anholdt og senere dømt for hærværk mod den jødiske kirkegård i Randers. Tom mødte blandt andet bevægelsens leder Simon Lindberg i Dalarna i Sverige.

Han producerede også dokumentaren Nazisten, der sprang ud som biseksuel om en britisk afhoppet nynazist og Frankrigs Frygt om den opblussende franske højrefløj, der fik vind i sejlene efter terrorangrebene i Paris i 2015. Her kom han som en af meget få journalister helt indenfor i bevægelsen Generation Identitaire, hvis danske afdeling, han også har fulgt tæt.

Han har tidligere for P1 Dokumentar også afdækket, hvordan danske politikredse modsatte sig den nationale strategi for, hvordan man skal håndtere fodboldfans.

Deadline

Tom var i fire år på Deadline. Her var han med til at starte og konceptualisere formatet Deadline Undersøger, og det resulterede blandt andet i, at han som den eneste danske journalist kom indenfor i den islamfjendtlige bevægelse English Defence League. Han var også redaktør på Deadline 2. sektion.

Tom har desuden arbejdet på DR’s udlandsredaktion for TV-avisen og radioavisen.

Aviser og magasiner

Tom var fra 2004 til 2005 i praktik på Ekstra Bladet. Siden arbejdede han på BT, hvor han dækkede Muhammedkrisen. Derefter arbejdede han på ugemagasinet Fokus, for hvem han blandt andet dækkede ekstremisme i Bosnien.
Tom har skrevet fast for Kristeligt Dagblad, Berlingske og The Guardian og har skrevet for Euroman, Zetland og Politiken.

TV

Tom producerede i 2007 Operation X-programmet ”Fusk på Boligmarkedet” og i 2019 instruerede han 2019 dokumentarfilmen ” Vermund og kampen om Højrefløjen” for DR2.

Tom har desuden arbejdet for 21Søndag og TV2Nyhederne og er to gange blevet nomineret til Kristian Dahls Mindelegat, der også kaldes ”Den lille Cavling”.

Internationalt

Tom har arbejdet for en lang række udenlandske medier – herunder The Guardian og BBC Radio 4. Han er fast mand i Danmark for en række udenlandske meder som blandt andet BBC Scotland. BBC Wales, BBC Northern Ireland, RTE (Irsk radio og TV) og har også arbejdet for Radio New Zealand, østrigsk radio, CBS Radio og BBC World Service

Han var under Corona-krisen fast mand i Danmark som leverandør af en lang række artikler omkring minkskandalen og senere skrev han om Christian Erikens kollaps. Han leverer jævnligt indslag til den amerikanske radiostation Public Radio International.

En række af Toms liveproduktioner og indslag kan findes hos her.

Radikalisering og ekstremisme

Tom har i mange år været førende journalist i danske medier når det kom til nationalisme, radikalisme og ekstremisme primært på højrefløjen, men også med stor indsigt i den ekstreme venstrefløj samt islamistiske miljøer. Han har holdt en række foredrag for blandt andet Socialministeriet, SSP-ansatte og gymnasielærere.

Fodbold

Tom har i årevis været brugt flittigt af danske medier omkring fodboldfankultur og er blandt andet medforfatter til bogen ”Hooligan – De Danske Broderskaber”, der kom helt ind under huden på førende danske og internationale hooligans.

Har skrevet kronikker og debatindlæg om fodboldfankultur og politiarbejdet omkring fodbold.

Han driver også podcasten Genpres og har tidligere været Premier League-korrespondent for 6’eren i London.Tom er desuden chefredaktør på Brølet, der er FCK Fan Clubs officielle magasin.

Forskning

Han har forsket for FN i Bosnien i 2019 og er i P.T. i gang med at skrive på en udgivelse for det akademiske forlag Routledge omkring politisk radikalisering blandt voldelige fodboldfans i Bosnien-Herzegovina, Serbien og Kroatien.

Nedenfor er et lille udsnit af noget af Tom Carstensens arbejde.

Dokumentarer

Artikler

The Guardian

https://www.theguardian.com/football/blog/2021/jun/20/the-day-denmark-stood-still-christian-eriksens-collapse-and-the-heroes-who-saved-him

https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/05/danish-covid-19-mink-variant-could-spark-new-pandemic-scientists-warn

https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/06/danish-covid-mink-cull-and-future-disease-fears-will-kill-fur-trade-say-farmers

https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/09/denmark-drops-plans-for-mass-mink-cull-after-covid-mutation-fears

https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/10/denmark-mass-mink-cull-pm-admits-as-opposition-mounts

https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/18/covid-19-mink-variants-discovered-in-humans-in-seven-countries

https://www.theguardian.com/environment/2020/nov/19/danish-covid-mink-variant-very-likely-extinct-but-controversial-cull-continues

Kristeligt Dagblad

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/unge-nationalkonservative-samler-sig-i-generation-identitaer

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/xxxhvide-briter-er-snart-i-mindretal-i-fem-britiske-byer-xxxflere-britiske-byer-rammes-af

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/xxxhvide-briter-er-snart-i-mindretal-i-fem-britiske-byer-xxxflere-britiske-byer-rammes-af

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/britiske-hooligans-gaar-i-faelles-kamp-mod-ekstremisme

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/britiske-hooligans-gaar-i-faelles-kamp-mod-ekstremisme

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/brexit-har-givet-italiens-separatister-blod-paa-tanden

Kontakt Tom Carstensen

KONTAKTINFORMATIONER

da_DKDanish